Fra Venus til Mars

Notat (DK), 1. februar 2009. »EU's rumpolitik bliver i stigende grad drevet frem af militære snarere end civile mål,« skriver Frank Slijper fra den hollandske Kampagne mod Våbenhandel i en ny rapport.

Vi bringer her rapportens konklusion.

Af Frank Slijper

I de sidste ti år har vi oplevet et nyt rumkapløb, der indebærer en stor risiko for at blive politiseret og endog vil kunne føre til en militær konfrontation. De forsøg med anti-satellitvåben som Kina og USA for nylig har gennemført, har gjort det klart, at den fredelige udnyttelse af rummet er truet. Selv om der endnu ikke er våben i rummet, er forskellen mellem militarisering og oprustning i mange henseender et spørgsmål om fortolkning af ordenes betydning.

Allerede nu spiller navigations- og observationssatellitter en aktiv og afgørende rolle på mange områder i krigsførelse, lige fra indsamling af oplysninger og kommunikation til styring af missiler og våben.

De hidtidige europæiske initiativer til at gøre fælles brug af militære former for rumaktiver er en del af et bredere fremstød for at gøre EU til en militær kraft. Selv om tre folkeafstemninger (i Frankrig, Holland og Irland) måske nok har sinket fremdriften, er det sandsynligt at den snigende militarisering af den europæiske rumpolitik fortsætter.

 

Civil og militær rumteknologi

Så længe Europa endnu sidder på bagsædet i den voksende internationale rivalisering i rummet, burde det bruge sin stilling til at forstærke og fremme forhandlinger, især i FN, om at rodfæste og styrke Ydre rum-traktaten og forhindre ethvert våbenkapløb i rummet fra at eskalere yderligere.

Eftersom aktiverne i rummet i stigende grad bliver benyttet til begge formål, bliver det stadig vanskeligere at skelne mellem civil og militær brug af rummet. Og hvad værre er: I Europa bliver den endnu dominerende civile – kommercielle eller videnskabelige – brug overskygget af de nylige initiativer til at inddrage det militære i Europas rumpolitikker og rumaktiviteter, sådan som det for eksempel er tilfældet med Det Europæiske Rumagentur og GMES-projektet. Når de inddrages, betyder det ofte at de overtager den væsentlige kontrol. Det betyder at Europa nu presser på for at få en fremtrædende militær plads i rummet, hvorved det kommer til at udgøre en voksende del af risikoen for et våbenkapløb i rummet.

På samme måde er der en risiko for, at Galileo bliver til navigationssystemet for krige, som EU kan komme til at føre for at gribe ind i konflikter – det vil ud over at kunne sende billeder og informationer også eventuelt i fremtiden kunne omfatte styring af missiler og artilleri. Også her gælder det, at selv om Galileo almindeligvis fremstilles som et ægte civilt program, viser det sig nu at være militariseret i høj grad.

 

Røgslør

Drivkræfterne bag denne udvikling er såvel forretningsmæssige som militære. Der er en reel fare for at de militære og industrielle drivkræfter træder i forgrunden frem for mere ægte ukontroversielle behov for at udvikle (fælles) civile kapaciteter i rummet.

Derfor bør EU melde klart ud om a og holde op med at bruge det røgslør, der består i, at man sætter etiketten »sikkerhed« på projekter som har tydeligt identificerede militære interesser og mål i sig. Det er symptomatisk på området for militære spørgsmål, at mange udviklinger tager form i en atmosfære af møder og drøftelser i en inderkreds af interessenter som har en direkte interesse i at disse ting udvikler sig: eurokrater, repræsentanter for industrien og militære ledere. Derimod er der meget lidt interesse for at inddrage en bredere offentlighed eller et kritisk, oplyst civilsamfund. Den tendens udhuler den almindelige offentlige støtte til militære anliggender og underminerer selve EU's troværdighed. ?

(Oversat af Luise Hemmer Pihl)

(Artiklen er en oversættelse af konklusionen på en rapport om den europæiske militære rumpolitik. Rapporten kan hentes på engelsk på http://www.tni.org/detail_pub.phtml?&know_id=276.

Hvad betyder det?

 

Galileo

Galileo vil blive den europæiske pendant til det amerikanske GPS-system. Galileo baseres på en konstellation af 30 satellitter i forskellige baneplaner 23.000 km. over jordoverfladen. Den 30. november 2007 indgik de 27 involverede EU-transportministre en aftale om at Galileo skal være operationelt i 2013.

Galileo-projektet er et fælles projekt mellem den europæiske rumfartsorganisation ESA og EU. Opbygningen af systemet og opsendelsen af satellitterne forventes at koste 24 milliarder danske kroner, og bliver dermed det hidtil største europæiske teknologi-projekt. Heraf skal en stor del komme fra bidrag fra den private sektor.

(Kilde: Dansk Selskab for Rumfartsforskning)

 

GMES

Som et led i EU's strategi for en bæredygtig udvikling konkluderede Det Europæiske Råd i Göteborg at der inden 2008 skulle oprettes en europæisk kapacitet til global miljø og sikkerhedsovervågning (GMES, Global Monitoring for Environment and Security).

(Kilde: EU-Kommissionen)

 

Det europæiske Rumagentur (ESA)

Den europæiske rumfartsorganisation ESA er en sammenslutning af 18 europæiske lande (blandt andet Danmark) indenfor rumfart og rumforskning. En del af ESA's aktiviteter er det obligatorisk for medlemslandene at betale til. Det gælder rumforskningsprogrammerne og det generelle budget som finansieres via økonomiske bidrag fra alle organisationens medlemsstater og beregnes ud fra hvert lands bruttonationalprodukt. Derudover har ESA en række frivillige programmer.

ESA's budget for 2006 var ca. 21 milliarder danske kroner. ESA arbejder ud fra princippet om, at de lande der bidrager økonomisk til programmerne, også skal have noget igen i form af industri- og forskningskontrakter mv.

(Kilde: ESA Danmark)

 

EU's strategiske interesse i rummet

Om rumstrategien skriver EU-Kommissionen:

Aktiviteterne i rummet er strategisk vigtige for opbygningen af EU. Rummet er et redskab, der kan tjene EU's politiske tiltag, medlemsstaterne og borgerne i form af strategisk indflydelse, videnskabelige fremskridt, økonomisk vækst i videnssamfundet og sikkerhed.

EU’s sikkerhedspolitik udvikler sig hastigt. Rumbaseret iagttagelse og reaktionsevne kommer til at spille en væsentlig rolle i denne politik. Sondringen mellem forsvarsinfrastruktur på den ene side og indre sikkerhedsinfrastruktur og systemer på den anden side udviskes, og det er nødvendigt at skabe klarhed over anvendelsen på fællesskabsplan. Rådet for Den Europæiske Union erkender, at rumbaserede aktiver kan bidrage til både at øge Europas kapacitet på krisestyringsområdet og til at bekæmpe andre trusler mod EU’s sikkerhed. Rådet har derfor vedtaget, at krav, som er beskrevet og godkendt inden for rammerne af den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik, bør afspejles i EU’s overordnede rumpolitik og dets rumprogram.

Kilde: http://eur-lexuropa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2005:0208:FIN:DA...

Source: http://notat.slid.dk/visartikel.php?artikelnr=4396